Denne dag var Gert på FRRO (Foreigners Regional Registration Office) som er det navnkundige kontor kendt af alle expats hvor man får sin opholds- og arbejdstilladelse.

img_0123

Der har været rygter om hvor laang tid det har taget at komme igennem og gode historier er blevet fortalt om hvor utroligt bureaukratisk processen ville være. Gert havde derfor væbnet sig med god tålmodighed denne mandag morgen og aftalt med sig selv ikke at lade eventuel apati og slæbegear gå sig på.

Gert tog afsted i god tid og ankom til bygningen cirka 45 minutter før den angivne tid i papirerne. Ankommet til bygningen blev Gert mødt af en fyr fra Writers (kontaktpunkt #1) som er et eksternt firma Novo Nordisk har hyret til at støtte med ansøgning og hele processen. Bunken af papirer blev gennemgået kort og rækkefølgen forklaret. Først skal man vise vagten (kontaktpunkt #2) sin ansøgning for (nok) at sikre at man er rette sted. Derefter stiller man sig i en (kort) kø for at blive indskrevet (kontaktpunkt #3) og få navnet på den skranke man skal hen til, inkl. nummeret for ens tur – her 04C.

Ved skranken sidder man så og venter på at man kan aflevere sin ansøgning (kontaktpunkt #4) og måske svare på nogle afklarende spørgsmål. Når det kan konstateres at alle nødvendige papirer (samt ens originale pas) foreligger bliver behandlingen sat i gang. Man får at vide hvornår man kan komme tilbage til skranken og være klar til at få sit certifikat og tilladelse til at opholde sig og arbejde i Indien.

Gert fik at vide at han kunne komme retur om cirka 1 time. Derfor gik han ned i den “Café” lige ved siden af som fyren fra Writers havde udpeget som et sted hvor man kunne få en god kop kaffe.

Det var dog ikke ligefrem Starbucks og udvalget af kaffer var én. Den bestod af en chai-lignende og ret mælket, sød og krydret samt skummende udgave af sort kaffe. Nuvel, det var Indien og for at det hele ligesom passede sammen skulle en lille indisk kage snack også prøves. De farverige kugler lignede rigtig lækkerbiskener, men det var de ikke. Konsistensen var grynet og i udgangspunktet ret tørre men vædet igennem af en sød og frugtig lage – som kom ud når man bed og tyggede i dem. De kommer ikke i kurven en anden gang, men så er den del af det indiske køkken i alle tilfælde afprøvet.

Da ventetiden var ovre gik Gert retur til skranke C og ventede indtil hans nummer kom op igen. Der gik lidt ekstra tid men så gik det hurtigt. Sagbehandleren (kontaktpunkt #5) bad om et par underskrifter på certifikatet og jeg kunne gå. Da jeg kom retur ud på gaden mødte jeg den gode hjælp fra Writers igen (kontaktpunkt #6) som skulle låne certifikatet et øjeblik til at tage en kopi. Da han kom retur understregede han overfor Gert at det var lige så vigtigt som passet at have dette papir med under alle rejser for at kunne komme ind og ud af landet.

Nu var sagen klaret og med den erfaring vil Gert kunne hjælpe Lena og Marcus godt igennem når de kommer dertil. Han skal med på FRRO når de skal gennem processen.

Et par stop på vejen hjem

På vejen hjem gjorde Gert et kort stop på en anden kendt lokation blandt beboerne i Palm Meadows, nemlig Bamburies. Det er et af de bedste – og måske dét bedste sted at købe køb i Bangalore og omegn. Udvalget er stort og mange af de udskæringer der kendes fra Danmark kan fås her. Der er også en række andre gode sager som er favoritter i andre europæiske lande. Her skal familien Kethmer nok komme til at bruge lidt rupees.

Det var kun et kort besøg for at se butikken og det vil være Gangadhar som sendes ind til byen for at shoppe kød. Det er en tur som tager 3 timer eller mere frem og tilbage.

På vej videre retur denne dag til Whitefield gik trafikken pludseligt fuldstændigt i stå og cirka en time gik der før der kom bevægelse igen. Det var de seneste dagens optøjer omkring deling af vand mellem nabostater som viste sig igen. En flok protesterede midt i et kryds og der gik noget tid før de blev fjernet af ordensmagten. Senere på dagen advarede Novo Nordisk kontoret om at køre i biler med Tamil Nadu nummerplader og på Oakwood ringede receptionen til Gert for at høre om han var sikkert hjemme. De advarede mod at gå ud denne aften.

I løbet af aftenen var dialogen på mail i GSC ledelsesgruppen i gang om hvorvidt den næste dag igen skulle være en WFH (work From Home) dag i kompagniet. Det endte det med at blive. Den tredje på 12 dage og ikke set længe.