Til vores nye domicil havde vi brug for den bedst mulige internetforbindelse. Marcus var 14 år og for en dreng i den alder var et godt wi-fi nederst i behovspyramien – en hel basal rettighed. Her mente han ikke at vi på nogen måder kunne gå på kompromis – hvilket både hans mor og far så dan set var enige i. Gert spurgte i expat-miljøet om hvad der var bedst og svaret var klart ACT. Udbyderen blev kontaktet, et mødetidspunkt blev aftalt et par dage senere i huset. På dette besøg nr. 1 blev valg af løsning, båndbredde osv. hurtigt klaret. Så skulle selve aftalen laves og underskrives, MEN Gert var totalt uforberedt på hvad han skulle fremvise, nemlig pasfoto, visum, FRRO og lejekontrakt.
Papirer, tak!
Faktisk er et godt tip i Indien er at have en stak pasfotos parat hele tiden. Det samme gælder kopier til udlevering af pas, visum, FRRO attest (opholdstilladelse), ansættelseskontrakt, PAN-kort (skat), lejeaftale på hus mv. Gert lavede derfor en mappe med flere kopier af hvert dokument. Flere officielle dokumenter ville nok komme til samlingen som erfaringen steg med hvad der blev efterspurgt. Eksempelvis skal man angive blodtype for at blive ansat og kørekortet skulle vises for at få en bankkonto. Sygesikringsbevis med CPR-nummer eller en straffeattest spurgte ingen efter.
Dokumenterne er også scannet og gemt i Dropbox så de altid er tilgængelige.
Helt enkle ting krævede således kopi af billedelegitimation samt ét, gerne to, pasfoto. Derudover bød processen ofte at man fik trænet sin underskrift. Da Gert skulle oprette en Citi Bank konto til løn osv. var formularene omfattende og der skulle skrives under på alle formularenes sider 2-3 gange og endda 4-5 gange på én side. Omkring 30-40 gange i alt blev der lavet en nogenlunde ens krusedulle.
Mange papirer efterspørges og der synes at være en rækkefølge, sekvens og afhængighed mellem de forskellige attester. Udgangspunktet var et pas med tilstrækkelig tid tilbage inden udløb. Hermed kunne et visum søges og gives, hvis øvrige ting var i orden. Med visum kunne et opholds- og arbejdstilladelse tildeles på FRRO kontoret (se anden blog post) hvis altså andre ting samtidigt var på plads. Da alt dette var i hus kunne en ansøgning om et PAN-kort påbegyndes . . . som igen var forudsætningen for at få oprettet en bankkonto og til sidst givet et credit card.
Internet
Nuvel, internet-fyren fik de papirer han havde brug for da han kom på besøg nr. 2 et par dage senere. Gert troede at den eksisterende installation i huset kunne genbruges og at et nyt abonnement blot skulle påbegyndes. Det var ikke sandheden og internet-fyren ringede til et par kolleger der efter en halv time kom forbi på deres motorcykel. Ham der sad bagpå holdt et bundt 4 meter lange elektrikerrør på den ene skulder og en pose med værktøj i den anden hånd. De kiggede tingene lidt an og gik så igang med at trække nye fiberkabler. Forbindelsen til krydsfeltet lå et godt stykke væk så de mange elektrikerrør blev der brug for. Efter at have klatret i træer, balanceret på hegn, kravlet over mure og stået på gesimser var fiberkablet lagt frem til huset. På dette tidspunkt var havemanden også dukket op og sammen med vores driver var der nu en god flok som hjælp til. Meget indisk i øvrigt at der er mange om tingene og at alle giver en hånd med. Med besvær fik de fiberkablet under græsplænen i gamle føringer. Det var sådan set effektivt arbejde men elektrikerrørrene lå meget nonchalant og lidt tilfældigt på deres rute fra bagsiden af vores hus, langs naboens hegn, op ad muren til bagboen, over og videre.
Det sidste var at få fiberen ind i huset og Gert udpegede en placering. Stedet blev centralt midt i huset (for at få godt signal spredt) på første sal hvor Marcus skulle have værelse. Han skulle have maksimal adgang til cyberspace for at overleve som gamer. For at få fiberkablet ind i huset måtte der bores og et voldsomt bor blev fundet frem til at komme gennem karmen i vores master bedroom vindue. Det var heller ikke med udpræget finesse at denne del af arbejdet blev udført, men nu var kablet klar til den sidste del. I øvrigt var der ikke stik på boremaskinens ledning, men blot afsluttet med isoleringen fjernet så ledningen kunne stoppes ind i en kontakt.
Tiden var dog nu fremskreden – installationsarbejdet havde startet i dagslys men det ændrede sig hurtigt til mørke og reglen er at efter et givent tidspunkt må der ikke længere bores osv. i Palm Meadows. Vi kunne komme længere denne aften. i dagslys så det ud som herunder.
Så langt så godt. Et par dage gik og den centrale internet-fyr blev kontaktet igen for at komme videre. Et tidspunkt et dage senere blev aftalt og på dagen for besøg nr. 3 dukkede to nye fyre op – og kun med 45 minutters forsinkelse. Gert var relativt tilfreds med at nu kunne denne sag lukkes og internettet komme til live på adressen. Besøget af tog kun 10 minutter – super – men det eneste de gjorde var at splejse fiberen og sætte en connector på som skulle i routeren når den kom – mindre super!
Med suk og lidt irritation i stemmen kontaktede Gert igen internet-fyren for at afklare hvornår vi kunne færdiggøre denne installation. Besøg nr. 4 blev aftalt.
Kort fortalt blev besøg nr. 4 en succes. Joh, internet-fyren kom godt nok for sent endnu en gang og både proces samt kommunikation var lidt bøvlet. Men vi kom i mål, så hurra – villa #3 er på nettet til glæde for os i familien og for kommende gæster. Ja, vi har net!
Familien Kethmer i Bangalore 