Af Gert

Redaktionel kommentar

Jeg har fået feedback fra mange af jer ift. hvordan jeg skriver her på bloggen. Samstemmende har jeg fået at vide at det er interessant læsning og godt skrevet, men der er stor undren over hvorfor jeg dog skriver i datid og i tredje person!? Tak for jeres tilbagemeldinger! Det er en fejl og derfor ændrer jeg min måde at skrive på fremover. Jeg skal vende mig til det men vil primært bruge nutid og have et mere personligt første-person perspektiv. Hvem der er forfatteren af de respektive blog posts vil fremgå øverst – her er det mig; Gert.

Flytning

Mandag, tirsdag og onsdag i ugen før efterårsferien pakker vi huset. Mere præcist og korrekt er det 5 flyttefolk fra firmaet Aspire som gør arbejdet. Vi starter med en rundgang for at udpege hvad der skal ske med det forskellige og med det overblik videregivet kommer der liv i huset. Musik kommer på og de friske flyttefolk tager fat. De tager ganske enkelt hver eneste ting, pakker det ind og lægger det ned i en flyttekasse.

Vores del af arbejdet er at tage stilling til hvad der skal med til Bangalore, hvad vi ønsker på lagerhotel, hvad vi gerne vil have med hurtigt via luftfragt (maksimalt 150 kg) eller hvad vi bare gerne selv vil på lossepladsen med. På vores førstesal har vi lavet et sorteringsområde. På kontoret har vi samlet en masse til opmagasinering og et andet sted har vi stillet alle Rasmus ting i en særlig gruppe som ikke skal røres. Han flytter det selv til hans nye lejlighed d. 1. november. (Fedt for ham, i øvrigt!)

Mens jeg var i Indien har Lena knoklet på med at gå huset igennem og stillet vores ting i nogenlunde orden efter de ovenfor nævnte kategorier – med, lager, fly eller ud. En gang imellem sendte Lena et billede til mig på mobilen af en-eller-anden ting med spørgsmålet ”Ud?” og det blev ofte bekræftet af mig. Vi smider i denne proces rigtigt meget ud! Arbejdet med denne sortering er faktisk en rigtig god måde at komme igennem alle vores ting. Meget har vi simpelthen glemt at vi har og en hel del undrer vi os over at vi ikke allerede har smidt ud. Tanken strejfer os da også om vi reelt har brug for så meget. Noget har vi ikke brugt i årevis – ja, årtier. Undervejs med forberedelser og pakning af vores hus er der mange ture til lossepladsen og det er en ret god fornemmelse at få kigget på og ryddet ud i alt det ’skrammel’ vi har fået samlet os. Måske er det fornuftigt at flytte lidt oftere og få ryddet op i sit liv.

Med flyttefolkene i gang bliver vores møbler skilt fint ad i slæb- og pakkebare størrelser. Vores store sofa arrangement er pludseligt omdannet til kunstfærdigt udformede pap-omviklede skulpturer. Stuen er et landskab af figurer som vi kan gå og gætte lidt på hvad er. De mindre ting bliver viklet ind i silkepapir og lagt i flyttekasser. Lidt efter lidt forsvinder alle vores ting fra deres plads i det synlige til endnu en kasse i stakken. Huset er reelt helt på den anden ende, men det er meget hyggeligt. Vi laver lejr i vores soveværelse med luftmadrasser og låne-TV. Vi sidder på gulvet i køkkenet og spiser vores aftensmad. Meget enkelt, spartansk og hyggeligt. Derudover har vi Rasmus værelse i nødstilfælde.

Der er nogle ting som ikke kan komme med til Indien. Mine whiskyer må blive hjemme da alkohol og våde varer i øvrigt ikke er tilladt at indføre. De mange gode skotske flasker kan heller ikke komme på lagerhotel grundet interne regler i Novo Nordisk. Løsningen er blevet at sætte et par tunge flyttekasser på Bessernes loft. Det er da også meget fint at have samlingen tilgængelig under besøg i Danmark.

Lena er rigtig god til at smide ud og har været i gang gennem et stykke tid. Måske er det pga. af hende at vi fik plads til alle vores ting, så både den store gasgrill, Gerts mountainbike og vores havemøbler er på turen til Indien.

Efterhånden er huset pakket færdigt og på den sidste dag af de tre kommer en kæmpe lastbil med en container til at stille vores habengut ind i. Den kommer tidligt om morgenen og får kantet sig af de smalle villaveje frem til Balancen. Ret hurtigt bliver containeren stillet langs huset og lastbilen tøffer af sted igen. Flyttefolkene bærer nu alle effekterne ud i containeren og der er i alt 240 enheder. Containeren bliver lukket og forseglet. Papirerne bliver underskrevet og transporten af stort set alt hvad vi ejer kan begynde. Vi har en stærk tro på at vores container nok skal komme godt gennem eventuelle rusketure fra efterårsstorme eller hårdfør håndtering undervejs. Heldigvis er vi godt forsikret – og faktisk har firmaet opjusteret dækningen til et minimum på 25.000 per m3. Som forberedelse før flytningen havde vi taget fotos af alt.

Sidst på dagen kommer lastbilen tilbage og henter containeren som står klar og parat til afskibning. Vores ting fylder ikke det hele men kun omkring 45 m3 ud af de cirka 65 m3 der er plads til. Min lille orange Lotus kan der godt være plads til hvis den ellers måtte – og hvis det var smart at tage den med til Bangalore – og det er det ikke!

Nu er huset helt tomt! Det bliver virkelig godt at modtage vores ting igen i den anden ende af verden, men der vil gå 6-8 uger før læsset er blevet kørt, sejlet og igen kørt til Bangalore via Hamborg og videre sydover. Vi forestiller os lidt at det bliver som en tidlig julegave når vi formodentligt omkring 1. december kan tage imod tingene igen. Der venter nok en ikke helt ukompliceret told-gennemgang og åbning af containeren sammen med myndighederne. Mere om den del i en senere blog post.

Indtil vi i Bangalore tager imod vores egne møbler og habengut klarer vi os i det nye hus med nogle få lejede møbler – en sofa og bord, et spisebord og stole, et par skriveborde og senge. Det bliver igen et meget enkelt og spartansk setup et stykke tid, men sandheden er jo at vi klarer os rigtig fint med ret lidt.

Udover flyttefolkene og projektet med at pakke og sende alt vores stuff til Indien har vi haft en del parallelle aktiviteter i gang. Der er malere i gang som skal male huset ud- og indvendigt. Alle gulvene skal slibes og lakeres. VVS-manden har opdateret vores fjernvarmeanlæg, elektrikerne har fixet forskellige installationer som har drillet i årevis og endeligt har vi fået opsat et nyt spejl på det lille badeværelse efter mere end 10 år med en revne i glasset. Derudover har vi havefolk disse dage også som beskærer buske og træer samt bringer alle bede, anlæg og beplantninger (tilbage) i flot stand. Det er fedt (og indrømmet, lidt dyrt) at alt dette bliver gjort nu og det pågår faktisk lige nu mens jeg er taget på efterårsferie.

Jeg sidder i Alicante og kigger udover Middelhavet med en G&T i hånden. Lena, Marcus, Rasmus og jeg er sammen med super gode venner (Stryhns) for at nyde en afslappet uge i hinandens selskab. Solen skinner, vejret er super og både mad og drikke er godt og billigt. Paella, rioja og gin er gode sager i den behagelige varme aften – endda også i kombination. Det er fedt at tage af sted på ferie efter at huset er klaret og vide at næste stop herefter er Palm Meadows sammen med Lena og Marcus. Livet i Bangalore bliver jo ikke ferie, men lige nu føles det næsten sådan.