Af Gert
Redaktionel kommentar
Det er lang tid siden at der er kommet nyt på bloggen og det er ganske enkelt pga. travlhed og ikke på manglende lyst eller fordi der ikke er emner til at behandle. I denne blog post fortæller jeg lidt om hvor den travlhed der har forhindret mig i at skrive kommer fra – og samtidigt vil I måske også fornemme at jeg fremadrettet forventer lidt mere overskud og tid til at samle op på bloggen her. Jeg lover ikke noget, men jeg vil meget gerne levere indhold mere stabilt.
Opstarten
Jobmæssigt har det for mig været en meget hektisk start de første 3-4 måneder i GSC. Det har vist sig at den hektik der herskede i september har kendetegnet hvordan meget af oktober, november og december også er endt med at blive. Hverdagen på kontoret har været travl, udfordrende og til tider direkte stressende. Læringskurven har været meget stejl og der har konstant været behov for at samle op og komme med – uden rigtigt at det lykkedes at komme foran med det hele. Der har været og vil fortsat være flere spor at fokusere på. Forretningsudvikling og eksekvering af store projekter er de altoverskyggende vigtigste fokusområder. Hertil kommer at jeg har taget initiativ til nye tiltag og justeringer på intern kommunikation og i LEAN arbejdet.
Betingelserne, forholdene i firmaet og antallet af store opgaver som er strømmet ind fra Danmark har krævet meget af mig. I min egen vurdering (som heldigvis er gentaget af andre) er jeg lykkedes godt og jeg har ikke kunnet gøre mere end jeg har. Det er derfor med rimelig ro på bagsmækken og med tingene i fin kontrol jeg har kunnet afslutte året og gå på juleferie. Der er meget vigtige ting som venter efter nytår og især det næste halve år bliver definerende for hvor succesfuldt tingene vil lykkes.
Der kommer mere her på bloggen senere – omme på den anden side af de næste 5-6 måneder – om hvordan det lykkes for mig at udvikle min afdeling, rekruttere nye projektledere, onboarde dem til at overtage og eksekvere store sideløbende projekter samt i hvor høj grad jeg formår at leve op til forventningerne fra ledelsen i NN om udviklingen af forretningen og et højt serviceniveau.
Efterhånden er mine arbejdsmæssige rutiner kommet på plads og min dag starter ved at Gangadhar kører mig på kontoret. Vi kører fra Palm Meadows omkring kl. 7.45 så jeg er fremme de fleste dage kl. 8.00. Sidst på dagen bliver jeg sædvanligvis hentet igen omkring kl. 16.00-16.30 så jeg slipper igennem trafikken før rush hour. Dermed er jeg typisk hjemme før kl. 17.00, men indrømmet – jeg tjekker ind igen og går online efter aftensmaden og familiær hygge for at klare et par mails og lign. På grund af de 3,5 eller 4,5 times forskel (sommer-/vintertid) er der ikke sjældent et Skype møde om aftenen jeg skal deltage i. Der er således (indtil videre) behov for at jeg også laver noget om aftenen for at kunne være med. Jeg bruger endnu ikke at arbejde hjemmefra, men det kommer jeg til i 2017 når jeg er mere inde i tingene og mit team ikke i lige så høj grad behøver adgang til mig hver eneste dag og dagen igennem.
En af de ting jeg har kunnet konstatere selv – og kan bekræfte andres syn på – er vigtigheden af en driver. Vores chauffør, Gangadhar, blev desværre syg med dengue feber i en periode og kunne ganske enkelt møde på arbejde. Det var naturligvis mest vores driver som led og det var synd for ham, men det understregede også hvor stor betydning den serviceydelse har i vores hverdag. Det at komme på arbejde, at købe ind, at klare praktiske gøremål blev enormt besværligt og krævede noget ekstra.
På kontoret bruger jeg det mest af min tid på møder som på den ene eller anden måde relaterer til fokus på forretningsudvikling og overførsel af opgaver til Bangalore fra andre steder i Novo Nordisks organisation. Nogle serviceområder har vi allerede etableret i GSC og her er opgaven at overtage mere fra nye områder. I andre tilfælde er det helt nye service områder som skal etableres og det er i sagens natur meget mere krævende og kompliceret, men samtidigt også enormt spændende at få lov at arbejde med.
Min første forretningsrejse med udgangspunkt i Bangalore var 10 dage i København. Desværre faldt det sammen med Marcus opstart på hans nye internationale skole – og det var ikke et hit. Meget uheldigt og der vil helt sikkert komme andre tilfælde hvor jeg bliver nød til at rejse selvom det passer dårligt med familie eller private arrangementer. Det ser jeg dog som en del af ”pakken” og selvom det vil betyde ekstra pres på hjemmebanen er det noget vi sammen finder ud af.
Hvor meget jeg reelt kommer til at rejse er ikke rigtigt til at forudsige, men på den ene side ønsker jeg at kunne komme hjem til familien hver dag – samtidigt med at jeg på den anden side også gerne vil rejse for at drive mine projekter fremad bedst muligt. Mit håb er at jeg over de næste 2-3 år får mulighed for at besøge flere NN kontorer som jeg endnu ikke har arbejdet sammen med, eksempelvis i USA, Kina og Schweitz.
GSC er et internationalt sted og jeg har i løbet af de første måneder også set hvordan der kommer gæster hele tiden. For mange af GSC’s gæster er jeg en del af programmet hvor jeg mødes med de ledere som besøger Bangalore. Derudover er en af mine projektledere ofte ansvarlige som arrangør og planlægger af besøget. Samtidigt er intern kommunikation en del af mit ansvarsområde og som regel laver vi interview der publiceres på vores intranet.
Med den store interesse for og søgning til GSC har jeg haft behov for at prioritere min tid. Der er simpelthen nogle ting som er mere eller mindre vigtige. Jeg vil helst nå det hele, men har været nød til at fokusere på det væsentligste og det bliver en nødvendighed i endnu højere grad fremover. Hvis jeg kunne tillade mig det – ift. familien og work/life balance – ville jeg kunne arbejde endnu mere.
Oftere end det opleves i Danmark har der været markante hændelser i det indiske og omgivende samfund som har påvirket dagligdagen udenfor arbejdspladsen. Det gælder bl.a. den udskiftning af penge som stadig er i gang. Effekten har været at vores sedler blev ugyldige og derfor skulle udskiftes indenfor en periode i en bank. Adgangen til kontanter har været meget begrænset generelt og det besværliggør betaling af håndværkere, køb af dagligvarer og materialer osv. Et andet eksempel på en markant hændelse som har haft samfundsmæssig betydning er uroligheder samt uoverensstemmelser ift. deling af vandressourcer. Derudover har en kortvarig optrapning af konflikten mellem Indien og Pakistan har også fyldt – om end ikke andet så ved frokostbordet. Diskussion af sådanne politiske emner afholder jeg mig dog fra generelt at bidrage til.
Jeg er glad for at kunne konstatere at jeg gennem de forgangne måneder har jeg fået skabt gode relationer til mine kolleger, medarbejdere og min chef. Der er meget tydelige forskelle kulturelt men det er en fornøjelse at bliver opmærksom på det og pege det ud (på den gode måde) til alles morskab og læring. Jeg synes jeg er kommet meget langt ift. at passe ind socialt – også på arbejdspladsen.
Det har krævet meget af mig de sidste måneder men payback på den store investering er god. Jeg har et utroligt spændende job i en udfordrende tid med meget store muligheder med alle chancer for at gøre en markant forskel i Danmarks største og bedste virksomhed. Jeg føler mig utrolig heldig og privilegeret over at varetage det ansvar og den stilling jeg er blevet givet.
Som jeg nævnte indledningsvist har jeg ikke haft megen tid til at opdatere bloggen – af de ovenfor beskrevne årsager. Prioriteringen har været at få en god start, at lykkes med mine opgaver og mit nye job bedst muligt. Her kan jeg tilfreds og stolt melde ”mission accomplished”.
Familien Kethmer i Bangalore 