Familien Kethmer i Bangalore

Et Indisk eventyr

Rejseplanlægning

Kom og besøg os!

Vi er klar til besøg hos os i Bangalore. Det rummer dog nogle praktiske aktiviteter som vi gerne vil give lidt vejledning til. Der er varierende information fra forskellige kilder men nedenstående er det vi anbefaler.

Personligt har vi ikke brugt ”tourist visa”, men har brugt ”business visa” og senest ”employment visa”. Derfor, hvis I har feedback, forslag til præcisering eller andet der kan bidrage til, at gøre denne guide endnu bedre er det meget velkomment.

Fem vigtige

  1. Passet skal have mindst 6 måneder tilbage fra den dato I rejser ind i Indien!
  2. Passet skal have mindst 2 blanke sider til stempler fra den indiske Immigration Officer i lufthavnen!
  3. I skal kunne fremvise en returbillet – eller en anden billet videre ud af Indien!
  4. I skal have tilstrækkeligt med midler til at kunne betale for opholdet i Indien. Andre har ligefrem en kopi af bankkontoen med i ansøgningen.
  5. I skal have pasfoto – og det skal være scannet og klar som JPEG fil ved online metode.

Visum

Invitation

Som gæster hos os får I brug for en invitation fra os som I skal bruge i jeres ansøgning. I kan finde filen her og det eneste I skal gøre er at udfylde jeres egen oplysninger, justere datoer, tilrette ud fra jeres rejseplaner og gemme filen hos jer selv. Dermed kan I vedhæfte den til ansøgningen og udskrive den til fremvisning. Medbring denne invitation i print, da I skal kende og angive vores adresse på en formular ved ankomsten i Lufthavnen. Se kopi af formularen som skal udfyldes her:
img_0612

Hvis I skal ind og ud af Indien flere gange skal der som udgangspunkt søges et multi-entry visa. I skal angive dette i invitationen.

Traditionel metode

Den klassiske håndholdte og måske mest sikre måde at få visa på er at troppe op på ambassaden i København. Det kræver flere besøg og er besværligt – især hvis man bor i den anden ende af landet, men ved at gøre det sådan, kan man jo kunne spørge direkte ved skranken og få vejledning.

Online metode

En anden ny og rigtig god mulighed er dog at få visa på nettet via eTourist Visa (eTV). Når I har fået søgt om visum er det super vigtigt, at I modtager en mail hvor der står “visa granted” el.lign.

Når I ankommer til Bangalore med dette specielle visum, skal I med dette visum over i eTourist Visa køen – som er en anden end den mange andre bruger. Se mere information hos Udenrigsministeriet.

Et eTV visum dækker (vistnok) en periode, men hvis I skal rejse ud og ind igen til Indien under jeres tur er det en god ide at tjekke en gang ekstra med ambassaden om dette kan lade sig gøre.

Bureau metode

Det er nok både et spørgsmål om temperament og penge, men der er faktisk et par firmaer som tilbyder assistance til visum ansøgninger. En af disse er Alt Rejser. En anden er Visum Service.

 

Vaccinationer

Hvis I har en stivkrampe vaccination der stadig virker er I allerede godt på vej. Her i Bangalore er det derudover kun hepatitis A som anbefales. Det er dog en god ide at tjekke hos Statens Serum Institut og egen læge for opdateret information.

Ift. sygdom er Dengue noget af det man skal være opmærksom på. Det er en syge som overføres af moskitoer og man kan ikke vaccineres imod det. Derfor er det vigtigt at bruge noget balsam som virker – og det har vi til jer når I kommer.

Malaria møder I ikke der hvor vi bor men skal I på eksotiske rejser undervejs bør I tjekke op på om der er malaria.

Flyvetur og ruter

British Airways (CPH-LHR-BLR): Cirka 5.000-5.500 kr. tur/retur. Den umiddelbart billigste løsning. Rejsetiden er omkring 14 timer.

Emirates (CPH-DXB-BLR): Cirka 6.000-6.500 kr. tur/retur. Her er selve oplevelsen nok den bedste og mest behagelige. Man flyver bl.a. med Airbus 380. Det er vores egen foretrukne rute, men afrejse tidspunktet fra Bangalore er midt om natten. Rejsetiden er omkring 14 timer.

Lufthansa (CPH-FRA-BLR): Cirka 6.500-7.000 kr. tur/retur. Rejsetiden er med cirka 12 timer kortere og den har fordelen ved et længere uforstyrret hop fra Frankfurt til Bangalore hvor man kan sove igennem.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: